OM FORBUNDET

Vi er et medlemsstyret forbund, som arbejder for landliggernes synspunkter. Landligger er et lidt gammelt ord. Kald os sommerhusejere.

Vores mål er at beskytte sommerhusejernes interesser, som primært handler om natur, miljø, respekt for naboer og god kommunikation med kommunen.

Tillige samarbejder vi med en række organisationer som deler vores mål om en god sommerhuskultur, et godt miljø og en skøn natur i Gribskov.

GRIBSKOV LANDLIGGER FORBUND

VEDTÆGTER

OPDATERET D.28. oktober 2023

§ 1 Navn og hjemsted

1.1 Forbundets navn er “Gribskov Landligger Forbund”

1.2 Forbundets hjemsted er Gribskov Kommune.

 

§ 2 Område og medlemmer

2.1 Forbundet kan som medlem optage enhver grundejerforening og vejlaug i Gribskov Kommune, som blandt sine medlemmer har ejere af fritidshuse.

2.2 En ejer af et fritidshus i Gribskov Kommune kan optages som enkeltmedlem, såfremt den pågældende ikke er eller kan blive medlem af en grundejerforening eller vejlaug, der er optaget i forbundet.

2.3 En tidligere ejer af et fritidshus i Gribskov Kommune kan optages som enkeltmedlem, såfremt Bestyrelsen godkender vedkommendes ansøgning.

2.4 Bestyrelsen eller et medlem kan fremsætte begrundet forslag om en medlemsforenings eksklusion af forbundet på et delegeretmøde. Medlemmer i restance kan fratages medlemsretten af forbundet.

2.5 Udmeldelse af forbundet skal ske med 1 års varsel til udtrædelse ved regnskabsårets slutning. Udmeldelse skal ske skriftlig til formanden eller kassereren. Udmeldte eller ekskluderede medlemmer eller medlemmer der har fået frataget medlemsretten, har ikke krav på nogen del af forbundets formue og har ej heller stemmeret ved delegeretmødet.

2.6 Hvis en forening bevidst modarbejder forbundets interesser, kan den pågældende forening ekskluderes af Forbundet. Beslutning herom skal bekræftes på det efterfølgende delegeretmøde.

 

§ 3 Formål

3.1 Forbundets formål er at fremme sager af fælles interesse for landliggerne i Gribskov Kommune overfor blandt andet statslige, regionale og kommunale myndigheder samt offentlige og private virksomheder og initiativer.

3.2 En medlemsforening kan begære bestyrelsens stillingtagen til konkrete spørgsmål, der vedrører medlemsforeningen. Bestyrelsen skal svare indenfor 6 uger, men kan også meddele, at man ikke ønsker at tage stilling.

 

§ 4 Delegeretmøde

4.1 Delegeretmødet er forbundets højeste myndighed. På delegeretmøder har hver forening 1 stemme, foreninger med flere end 100 medlemmer har 2 stemmer, foreninger med flere end 200 medlemmer har 3 stemmer og foreninger med mere end 300 medlemmer har 4 stemmer.

Enkeltmedlemmer har ikke stemmeret.

4.2 Ethvert lovligt indvarslet delegeretmøde er beslutningsdygtigt uanset de fremmødtes antal. Til godkendelse af vedtægtsændringer kræves, at mindst 2/3 af alle forbundets stemmeberettiget medlemmer stemmer for ændringen. Et ekstraordinært delegeretmøde kan behandle forslag til vedtægtsændringer, der ikke har fået det krævede antal stemmer ved et ordinært delegeretmøde.

Opnås den anførte majoritet til ændring af vedtægterne ikke, kan et ekstraordinært delegeretmøde indkaldt samtidig med indkaldelsen til ordinært delegeretmøde til afholdelse på samme sted som det ordinære delegeretmøde efter dettes afholdelse vedtage de foreslåede ændringer af vedtægterne med 2/3s majoritet uanset antallet af tilstedeværende delegerede.

4.3 På et delegeretmøde kan der ikke stemmes ved fuldmagt.

4.4 Ordinært delegeretmøde skal afholdes hvert år i tiden mellem 1. september og 30. november i Gribskov kommune.

4.5 Indkaldelse til ordinært delegeretmøde skal ske med mindst 3 ugers varsel til foreningernes formænd og enkeltmedlemmer, bilagt dagsorden, bestyrelsens beretning, revideret regnskab, budget og eventuelle indkomne forslag til behandling på mødet.

4.6 Forslag, der ønskes behandlet på ordinært delegeretmøde, skal være formanden for forbundet i hænde senest den 1. august.

4.7 Ordinært delegeretmøde gennemføres med møderegistrering og en dagsorden, der skal indeholde

følgende punkter:

1. Valg af dirigent og referent

2. Bestyrelsens beretning om bestyrelsens arbejde

3. Bestyrelsen fremlægger det reviderede regnskab

4. Indkomne forslag

5. Fastsættelse af budget, herunder kontingent

6. Valg jf. 4.8

7. Eventuelt

4.8 Hvert år vælges 3 medlemmer af bestyrelsen og 1 suppleant til bestyrelsen – samt 1 revisor og 1 revisorsuppleant. I ulige år vælges formand. Formand, bestyrelsesmedlemmer og suppleanten vælges for 2 år. De øvrige vælges for 1 år.

4.9 Ved skriftlig afstemning skal der på stemmesedlerne være angivet 3 navne.

4.10 Referat, underskrevet af dirigent, formand og referent, af delegeretmødet sendes snarest, som hovedregel 2 uger efter mødet med mail til foreningernes formænd og enkeltmedlemmer.

 

§ 5 Ekstraordinært delegeretmøde

5.1 Ekstraordinært delegeretmøde afholdes, når bestyrelsen finder det nødvendigt, samt når 3 foreninger skriftligt fremsætter ønske herom med angivelse af emnet, der ønskes behandlet.

5.2 Med hensyn til indkaldelse til, stemmeafgivning på og referat af ekstraordinært delegeretmøde følges reglerne i 4.2, 4.4 og 4.9

§ 6 Bestyrelsen

6.1 Forbundet ledes af en bestyrelse på 7 medlemmer. Valgbar er enhver, der har fritidshus i Gribskov, og som er medlem af en grundejerforening tilsluttet forbundet, et vejlaug eller er enkeltmedlemmer jfr §2.2 og §2.3.

6.2 Formanden vælges særskilt jf. 4.7 Bestyrelsen konstituerer sig selv med næstformand, kasserer og sekretær.

6.3 Gribskov Landligger Forbund forpligtes af formanden i forening med 3 medlemmer af bestyrelsen ved indgåelse af juridiske aftaler.

6.4 Bestyrelsen er beslutningsdygtigt, når 4 medlemmer stemmer for en beslutning.

6.5 Arbejdet i bestyrelsen er ulønnet. Forbundet afholder mødeudgifter. Formanden, Næstformand, Kassereren og Sekretæren kan få godtgørelse efter statens regler for godtgørelse til ulønnede bestyrelsesmedlemmer Bestyrelsen kan herudover beslutte, at et medlem, der pålægges en særlig opgave, får dækket deraf følgende udgifter. Bestyrelsen kan antage lønnet assistance.

6.6 Bestyrelsen kan, når der er behov for det, indgå i samarbejde med andre grundejerforeninger hhv. sammenslutninger af grundejerforeninger i eller uden for Gribskov Kommune.

6.7 Ønsker en forening forbundets støtte i en kompliceret eller principiel sag, kan bestyrelsen supplere sig med en repræsentant for denne forening, men uden stemmeret, indtil sagen er løst eller på anden måde afgjort. Bestyrelsen kan yde økonomisk støtte til et medlems civile søgsmål med indtil 25.000, – kr., såfremt der foreligger et juridisk responsum fra en advokat, som sandsynliggør et eventuelt søgsmåls berettigelse og kan godkendes af bestyrelsen.

6.8 Der skal foreligge en forretningsorden, som fastlægger retningslinjer for bestyrelsens arbejde. Forretningsordenen behandles på det konstituerende bestyrelsesmøde og kan ændres løbende.

 

§ 7 Forbundets midler

7.1 Forbundet tegnes i økonomisk henseende af formanden, næstformand og kassereren 2 i forening.

7.2 Forbundet har ret til at investere likvide midler i værdipapirer med lav risiko.

7.3 Forbundets regnskabsår er kalenderåret.

7.4 Kontingentet for det følgende år fastsættes på det ordinære delegeretmøde som et antal kr. pr. grundejer i den enkelte forening. For enkeltmedlemmer fastsættes kontingentet til 10 gange kontingentet, der er fastsat pr. grundejer i medlemsforeningerne.

7.5 Foreningerne indbetaler kontingent til forbundet senest 1. juni. Ved indbetalingen oplyses foreningens medlemstal. Forbundet kan opkræve et gebyr, hvis det er nødvendigt at tilsende en forening rykkere og eller et påkrav.

 

§ 8 Andre bestemmelser

8.1 Foreningerne holder bestyrelsen underrettet om sager, som må være af interesse for forbundet.

 

§ 9 Opløsning af forbundet

9.1 Opløsning af forbundet kan kun ske på et delegeretmøde, der af bestyrelsen er indkaldt iflg. §5 med et eneste punkt på dagsordenen: Opløsning af forbundet. ”Til godkendelse af opløsningen kræves, at mindst 2/3 af alle forbundets stemmeberettiget medlemmer stemmer for opløsningen.

Opnås den anførte majoritet ikke, skal der indkaldes til nyt ekstraordinært delegeretmøde også med dette eneste punkt på dagsordenen. På det ekstraordinære delegeretmøde godkendes opløsningen med 2/3 majoritet uanset antallet af tilstedeværende delegerede. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.

9.2 Er der truffet bindende beslutning om forbundets opløsning, kan foreninger, der på det tidspunkt har meddelt, at de ønsker at udtræde af forbundet, ikke deltage i fordelingen af forbundets midler.

9.3 Forbundets midler skal ved opløsning fordeles blandt de på opløsningstidspunktet tilsluttede medlemmer i forhold til deres antal grundejere.

 

Vedtaget på stiftende generalforsamling 9. april 1964.

Ændret på ordinært delegeretmøde 3. oktober 1971,

på ekstraordinært repræsentantskabsmøde 19. oktober 1976,

på ekstraordinært repræsentantskabsmøde 15. oktober 1981,

på ekstraordinært repræsentantskabsmøde 17. november 1985,

på ekstraordinært repræsentantskabsmøde 26. september 1999,

på ekstraordinært repræsentantskabsmøde den 25.september 2011

på ekstraordinært repræsentantskabsmøde den 17. november 2019

på ekstraordinært delegeretmøde den 28. oktober 2023.

Arrangementer

Kommende møder

Hold dig opdateret med vores kommende arrangementer og møder. Vi glæder os til at se dig!

Referat fra vores bestyrelsesmøde 26-10-205

4 nov 2025

Som altid havde vi et godt og engageret møde. Vi nåede ikke at få behandlet hele vores dagsorden, især fordi spørgsmål om servicering af bestående og hvervning af nye medlemmer fyldte meget. Vores næste møde er d. 11, januar i det nye år. Er der emner i gerne vil have vi behandler send endelig forslag til grisbskovlandligger@gmail.com

Referat fra vores delegeretmøde d. 14. september på Sankt Helene

18 sep 2025

Kære medlemmer, tak for jeres deltagelse i delegeretmødet
Referat: http://gribskovlandligger.dk/wp-content/uploads/2025/09/Referat-Delegeretmoede-sept-2025.pdf
Side med underskrifter: http://gribskovlandligger.dk/wp-content/uploads/2025/09/Underskriftside-referat-delegeretmoede-september-2025.pdf

Kom til valgmøde torsdag d. 25. september.

17 sep 2025

Invitation til vælgermøde 25. september kl. 19 til 21 på Mezzaninen i Kulturhavnen Gilleleje

Onsdag d. 10. Sidste chance for at tilmelde sig delegeretmøde!

9 sep 2025

Sidste chance for tilmelding, tilmeld her: https://gribskovlandliggerdk.nemtilmeld.dk/4/ Sted: Sankt Helene Bygmarken 30 3220 Tisvildeleje Tidspunkt: Søndag d. 14. september kl. 10 til 12 Der er frokost efter mødet for alle deltagere

2025-05-13

13 maj 2025

Dagsorden Regnskab De faste opgaver Fokusområder Status på ansvarsområder Samarbejde med andre foreninger Årsplanlægning Kommunikation med medlemmer Eventuelt

2025-05-05

5 maj 2025

Dagsorden Gennemgang af oversigt over områder Fordeling af ansvar Tidsplan Kort orientering om ny hjemmeside

2025-04-23

23 apr 2025

Dagsorden Gennemgang af forslag til ny hjemmeside Kommentering af forslag Beslutning om videre forløb

2025-03-16

16 mar 2025

Dagsorden Regnskab De faste opgaver Fokusområder Status på ansvarsområder Årsplanlægning Kommunikation med medlemmer Eventuelt

2025-01-12

12 jan 2025

Dagsorden Regnskab De faste opgaver Fokusområder Status på ansvarsområder Samarbejde med andre foreninger Årsplanlægning Kommunikation med medlemmer Eventuelt

Seneste opdateringer

Seneste nyheder og indlæg

Gribskov Landligger Forbund
Privatlivsoversigt

Dette website bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse.

Læs Gribskov Landligger Forbunds GDPR regler ved at klikke på dette link.

Data indsamles udelukkende anonymt, så ingen data kan spores til enkeltpersoner.

Læs mere om, hvordan du sletter cookies her https://minecookies.org/cookiehandtering/